Gør-det-selv – tør du?

22. maj 2017 af Henrik Andersen

Mange personer har data på mere end 1 enhed, og som sådan øges risikoen for, at der opstår datatab. Hvad enten det er en musiksamling der er opbygget gennem mange år, familiebilleder eller and vigtig information der er lagret digitalt, så er det en ubehagelig og stresset situation, når der opstår et datatab – MEN til trods for ubehaget og stressen, så er det vigtigt ikke at gøre noget overilet – med andre ord, tænk dig godt om inden du søsætter din redningsaktion.

Vi har set mange forskellige datatabssituationer gennem årerne –

nogle hvor data er blevet reddet og andre hvor data ikke blev reddet muligt. Et forgæves redningsforsøg skyldtes ofte, at en eller flere personer har været involveret i det, der bedst kan betegnes som et amatøragtigt Gør-det-selv forsøg. Forsøget har blot resulteret i, at skaden er blevet større og derfor er redningsmuligheden umuliggjort. I det følgende giver vi nogle tips til, hvad der kan gøres samt hvad der ikke skal gøres, hvis du oplever et datatab.

Sluk/tænd– sluk/tænd!

Ja, det er en af de største tekniske vittigheder gennem årerne, men den enkle måde med at slukke og herefter tænde for en enhed der ikke fungerer, virker i mange tilfælde - det gælder bare ikke ved datatab. Ved datatab skal sluk/tænd processen forkortes til kun at være `sluk´.

Når dit operativsystem er aktivt og eventuelle programmer ligeledes er aktive, vil der blive skrevet data til disken, enten som en forgrundshandling eller som en baggrundshandling, hvor drivere og logfiler bliver opdateret. Alle disse skrivninger af data til disk minimerer muligheden for en dataredning og derfor giver det mening, ikke at have enheden tændt.

Førnævnte betyder, at du ikke skal bruge din enhed i tilfælde at datatab og det leder os hen til Gør-det-selv programmer.

Gør-det-selv rekonstruktionsprogram.

Det er hurtigt og billigt – du henter da bare et rekonstruktionsprogram fra nettet – ja, ud over de billige programmer findes der også gratis-programmer – du gør det selv.

Og det holder – men det holder kun, hvis dine data ligger på en ekstern disk. Det program du henter, skal du ikke installere på den enhed hvorfra data er forsvundet. Når du henter programmet og efterfølgende installerer dette, så risikerer du at overskrive det område hvorfra din tabte data ligger placeret!

Det bedste alternativ her er at tage disken ud og sætte den til en anden PC hvorpå datarekonstruktionsprogrammet er levet installeret. Den kan dog være en udfordring hvis du ikke ved, hvordan dette skal gøres. Du kan også være i en situation, hvor du ikke kan bruge softwaren, for eksempel hvis harddisken er fysisk skadet og den ikke vil starte. Du kan også risikerer at gøre skaden være, hvis du sætter disken over på en anden maskine, hvis læse/skrivehovedet ridser datalaget af, når disken bliver tændt.

Åbne drevet fysisk!

Søg nettet for hjælp og du vil opdage, at der er mange videoguider der viser, at du blot skal åbne din disk og reparerer den selv, MEN nu bliver du advaret – gør det ikke, medmindre du har adgang til et støvfrit miljø – og det har man sjældent som menigmand!

Vi modtager ofte diske, der har været åbnet i ikke-støvfrie miljøer og selv de mindste støvpartikler kan få de største konsekvenser i form af, at en datarekonstruktion ikke længere er mulig, på grund af støvpartiklerne har været årsag til, at datalaget er skrabet væk.

Det er lidt ligesom hvis man brækker et ben. Du søger på nettet for at blive klog på, hvad der er sket og hvordan skaden kan behandles – men du vil aldrig være i stand til at kurere dig selv, i det du ikke er uddannet læge!

Hold hovedet koldt – ikke disken!

Det er et gammelt råd – med det gør ikke rådet bedre. Rådet lyder: læg din disk i fryseren, hvis den ikke vil starte. Lad den ligge nogle timer og tag den så op og tænd for den – så virker den igen. DET HJÆLPER IKKE og det kan gøre skaden værre.

Grunden til dette er, at ligeså snart du tager disken ud af fryseren og disken bliver mødt af den varmere rumtemperatur, så opstår der kondensation, hvilket igen resultere i vand på diskoverfladerne. Vandet kollidere med læse/skrivehovederne og derved risikere du, at overfladen bliver kradset af. Ingen overflade er lig med: ingen data! Og apropos vand – har din disk fået vandskade, så gør intet andet en at ringe til os, for at få et råd om hvad du skal gøre!

Det bedste du kan gøre

Ring til et professionelt datarekonstruktionsfirma – det kunne for eksempel være Ibas. Vi ved hvad der skal gøres og hvad der kan lade sig gøre – og ligeså vigtigt, vi ved også hvad der ikke skal gøres!

Spørgsmål eller datatab – så ring til os på 70 22 34 00.